Sejr til U15 i Strandby

Sunds Seahawks U15 drenge skulle søndag forsøge at følge op på Liga-herrernes flotte pokaltriumf, med en sejr i Strandby.
Sunds havde revanche til gode efter et 4-5 nederlag i sidste kamp.
Kampen startede med et par gode muligheder til Strandby men det var Sunds der tog føringen da Nicklas Mikkelsen trak ind i banen og satte bolden ind via overliggeren og målmandens ryg.
Men Strandby svarede hurtigt igen med en udligning. Sunds og Nicklas Mikkelsen slog dog til igen og 1. periode sluttede således med en føring på 2-1.


Strandby kom først på tavlen i 2. periode og udlignede Sunds' føring. Men derfra gik det pludselig stærkt.
Daniel Ravn bankede bolden i kassen, Marcus Aagaard fulgte op med en flot scoring inden Viktor Nielsen med ryggen mod mål drejede et skud mod fjerneste stolpe og passerede en overrasket målmand.
5-2 inden 3. periode. Sunds kunne formentlig lukke kampen med et mål, men i stedet fik Strandby reduceret.
Daniel Ravn fik hurtigt genetableret forspringet med sin scoring til 6-3 og kampen syntes under kontrol, men Strandby gav ikke op og med to scoringer var der pludselig masser af spænding.
Sunds formåede dog at ride stormen af og hev, ligesom Liga Herrerne, en 6-5 sejr hjem til Sunds. Niclas Mikkelsen blev fortjent kåret til dagens spiller efter 2 mål og en helt igennem flot indsats.